|
Book Lotte til et spændende foredrag...
Fra marketingchef til krimiforfatter – et virkeligt eventyr
Lotte holder foredrag om skriveprocessen og det svære fravalg og karriere, men det skønne ved at genvinde glimtet i øjet og elske sit arbejde.
Derudover fortæller Lotte om, hvordan en bog bliver til – fra idé til realitet. Om research og den fantastiske hjælpsomhed og gæstfrihed, hun har oplevet som forfatter. Hun fortæller også om at svæve mellem en fiktiv og reel verden, om hele tiden at være i kontakt med sine fiktive personer, samtidig med hun er mor og selvstændig erhvervsdrivende som forfatter. Om eksperter, hun har konsulteret - lige fra overvagtmesteren i Vridsløse Lille til en ekspert i giftalger. Om at dagligdagen som forfatter – kunsten at holde sig selv i nakken!
Lotte fortæller også, at man ikke skriver sig ud af for eksempel angst for at være alene – snarere modsat, for tør hun ikke længere være alene i sommerhuset efter at have skrevet på sit nye manuskript, der omhandler det at være alene i et sommerhus, hvor der måske står nogen og lurer udenfor! Endelig fortæller Lotte om at bruge pressen konstruktivt og meget mere.
Varighed: 2 timer inklusive spørgsmål. Få oplyst pris på lotte.petri@gmail.com
Om Lotte...
Jeg er født i 1968 og uddannet cand.mag. fransk og HD i afsætningsøkonomi. Derudover har jeg læst teologi og ledelsesbaseret systemisk coaching. Hun bor i Hillerød med 2 børn og 2 bonusbørn og er gift.
Hun har gennem adskillige år gjort karriere i Dansk Erhverv, der har til huse i Børsbygningen som marketingchef, før hun besluttede sig for at skrive krimier.
Lotte debuterede i foråret 2009 med krimien ”Den 5. Plage”, der handler om et planlagt biologisk terrorangreb med miltbrandbakterier mod København. Bogen har fået fine anmeldelser. Lotte er i denne forbindelse blevet indstillet til Danske Banks Debutantpris, der uddeles 13. november 2009 ved Bogmessen i Forum. I december 2011 udkom efterfølgeren "Vand til Blod", som har begejstret anmeldere og læserer.
Lottes far er tidligere psykiatrisk overlæge på Skt. Hans og er opvokset i tæt tilknytning til hospitalet, med hvad det indebærer af snak om psykofarmaka om middagsbordet, patienter og diskussioner på lægelatin, hvilket har inspireret hende til nogle af figurerne i romanerne.
|